I Danmark er der ingen virksomheder, der slipper uden om at lave deres årlige regnskab, momsindberetninger og meget mere. Det kan være uoverskueligt selv at stå for, og derfor kan en bogholder være yderst behjælpelig til at få hverdagens tal og regnestykker til at gå op i en højere enhed. Her finder du en række gode grunde til, at du skal ansætte en bogholder til at stå for dine regnskaber.
Hvad laver en bogholder?
Man kan blive bogholder ved at uddanne sig til revisor, regnskabsmedarbejder eller controller. Det kræver typisk, at du er dygtig til tal, har en god forretningsforståelse og at du har flair for analyse, struktur og ikke mindst detaljer. Som bogholder er der nemlig rigtig mange elementer i spil. Det kan være svært for det utrænede øje at se sammenhængen mellem udgifter og indtægter. Derfor ansætter de fleste virksomheder en bogholder.
En bogholders fornemmeste opgave er at sørge for, at dit endelige regnskab stemmer overens, så myndighederne kan godkende din virksomhedsdrift, men også så du selv har et ærligt overblik over, hvordan din forretning går. Der er dog et stykke vej til tilblivelsen af et færdigt regnskab, selv for en uddannet bogholder.
Virksomhedens forskellige data skal nemlig indsamles og kategoriseres, så regnskabet i sidste ende kan stemme. Data kan være udgifter, momsafregninger, almindelige forbrugsregninger, lønudbetalinger til ansatte, virksomhedens indtjening, lokaleleje og meget mere. En virksomheds regnskab består altså af en del forskellige indtægter og udgifter, der i sidste ende skal blive til virksomhedens økonomiske bundlinje. En bogholder kan også hjælpe med bankafstemning, rådgivning, selvangivelser og bogføring af bilag fra ansatte.
Ligeledes kan en bogholder rådgive dig om, hvordan du let gør det nemmest for dig selv og dine potentielle ansatte.
Få mere tid til det, du er god til
I dag foregår det meste bogholderi digitalt. Der findes efterhånden et væld af forskellige regnskabsprogrammer, der gør hverdagen lettere for dig. Derfor kan du sagtens selv lave dit regnskab, men en bogholder har trods alt en anden ekspertise inden for feltet.
Der findes næppe noget mere demotiverende, end at bruge timevis på noget, du ikke nyder. Imens kredser tankerne om alle de ting, du i stedet kunne bruge din tid på, og som du rent faktisk nyder. Hvis du oprigtigt ikke nyder at føre regnskab og få styr på bogholderiet, så få en bogholder til at stå for alt det praktiske omkring dette i din virksomhed. Det er trods alt, hvad bogholderen er uddannet til og sandsynligvis kan lide at give.
Det frigør også en hel del tid for dig, som du så kan bruge på det, du er god til og som kan vækste din virksomhed.
Hvad koster en bogholder?
Priserne på en bogholder varierer meget, blandt andet alt efter hvor i landet du bor. Derfor kan det være svært at give en fast pris på, hvad en bogholder koster. På Sjælland er timepriserne en del højere, end er i Jylland. Nogle bogholdere kører med faste timepriser, mens andre tager forskellige priser for forskellige ydelser. Du kan altid kontakte en bogholder for at få et prisoverslag på din opgave.
Hvis du er en lille virksomhed, er det ikke sikkert, at du har brug for en bogholder på fuld tid. Derfor kan det være fordelagtigt for dig, at ansætte en bogholder på deltid eller til en håndfuld faste timer på månedsbasis, som du kan bruge alt efter behov. Nogle måneder har du måske brug for fem timer, mens du i andre perioder skal bruge det dobbelte.
Nogle virksomheder har måske kun brug for en bogholder op til indberetning af regnskab. Her kan en freelance-bogholder være en god ordning. Så betaler du nemlig kun for de timer, du bruger din bogholder.